Ved overførsel af beløb til og fra udlandet er der
forskellige oplysninger afsender må kende, for at betalingen sker
til rette tid, på rette sted, i den aftalte valuta og billigst
muligt.
Her kan du finde mere information om
betalinger over landegrænser:
Overførsler kan ekspederes som almindelig overførsel, som
EU-betaling eller som ekspresoverførsel. Uanset overførselsformen
må overførselsbeløbet eller modværdien heraf plus omkostninger
stilles til Sparekassens rådighed samtidig med at overførslen
ekspederes.
Vær i øvrigt opmærksom på, at en overførsel er
uigenkaldelig. Derfor kan et overført beløb som hovedregel kun
tilbagekaldes, hvis modtager og modtagers pengeinstitut
accepterer dette.
En EU-betaling kan ikke tilbagekaldes. Der kan ikke sendes
anmodning om tilbagekaldelse, da beløbet bliver krediteret
modtagers konto dirkte via den europæiske clearing.