Sparekassen Faaborg Til forsidenKontakt osSitemap
Tekniske krav
vedpc2
 
Sparekassen anbefaler din PC minimum har følgende:

Pentium
Styresystem skal være: Win98, WinME, Win2000, WinXP, Mac OS X eller Linux/Redhat 9
Min. 128 MB RAM
Internet Explorer ver. 6.0 eller nyere af hensyn til sikkerhedsopdateringer.
Skærmopløsning skal være 800*600, men 1024*768 anbefales.
Internetforbindelse med min. 56kbps hastighed, men ADSL/Bredbånd anbefales.
Java Virtuel Machine min. version 3805. eller Java SUN

Såfremt du ikke kan opfylde ovenstående minimumskrav, anbefaler vi du opdaterer din PC.
Java Sun kan downloades fra følgende hjemmeside http://www.java.com/en/download/manual.jsp
NB! Når du benytter linket, vil du komme ind på en engelsk hjemmeside, hvor du skal trykke på det øverste "Download". Lige til højre, kan trykkes på "instructions", hvis du ønsker at få vedledning til installationen.
 
Macintosh
Alle Macintosh computere solgt i løbet af de seneste 5 år er i stand til at køre Mac OS X. Apple har introduceret deres egen browser, Safari, som er en moderne browser der understøtter W3C-standarder. Microsoft har officielt meddelt, at de på grund af introduktionen af Safari ikke længere ser noget behov for at videreudvikle på Internet Explorer til Mac OS, så denne browser er officielt død. Mozilla er efterhånden blevet en moden og stabil browser der understøtter W3C-standarder og tilbyder samme funktionalitet under både Windows, Mac OS X og Linux.

På baggrund af ovenstående understøtter Portalbanken Safari og Mozilla under Mac OS X, men ikke Internet Explorer. Mac OS 9 er uddøende, og understøtter kun forældede versioner af Internet Explorer og Mozilla, som ikke bliver videreudviklet af deres leverandører.

Kendte begrænsninger
Safari har en indbygget timeout på 60 sekunder, som er den maksimale tid hvor Safari venter på svar fra en webserver. Visse transaktioner i Portalbanken, for eksempel kontooversigt med mange konti og handlinger, kan tage længere tid end 60 sekunder. Dette problem kan løses på tre måder:
  • Brugeren kan vente nogle sekunder efter en timeout, og derefter forsøge at genindlæse siden i browseren. Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at gentage dette flere gange, men svaret fra de centrale systemer vil efterhånden være opsamlet på datacenterets webserver, og blive leveret til browseren ved næste genindlæsning.
  • At installere et 3. parts produkt der ændrer Safari's timeout, for eksempel "SafariNoTimeout 1.1" fra Unsanity. Dette kan hentes fra Unsanity's hjemmeside på http://www.unsanity.com/haxies/snt/.
  • Opgradere til Mac OS X 10.3.6 (november 2004). Denne indeholder en opdatering af funktionaliteten i Safari (v. 1.2.4), hvor Safari ikke længere timer ud efter 60 sekunder i et forsøg på at forbinde til en Internetside. Dvs. at brugere, der benytter Safari under Mac OS X 10.3.6, ikke får problemer ved lange svartider i Portalbank.

I Safari vil tekst i indtastningsfelter altid være venstrestillet, selv når teksten i visse andre browsere er højrestillet, for eksempel i beløbsfelter. Det skyldes, at justering af tekst i indtastningsfelter formelt ikke er en del af HTML-standarden.

I Mozilla er det ved indtastning af kodeord og underskriftskode ofte nødvendigt at klikke i indtastningsfeltet for at aktivere det, selv om det ser ud som om det allerede er aktivt.

Linux
Kendte begrænsninger:
I Mozilla er det ved indtastning af kodeord og underskriftskode ofte nødvendigt at klikke i indtastningsfeltet for at aktivere det, selv om det ser ud som om det allerede er aktivt.
 
 

Kontakt afdeling