Tænk, hvis du slap for besværet med sortering
og arkivering af lønsedler, kontoudtog, pensionsoversigter m.v.,
der hvert år kommer med posten. Tænk, hvis du nemt kunne finde de
oplysninger, du skal bruge, uden at rode i bunker af papirer.
Med e-Boks får du et sikkert elektronisk arkiv, hvor du kan
modtage og opbevare de dokumenter, du normalt modtager med
posten. Yderligere kan du i e-Boks gemme din dåbsattest,
vielsesattest samt andre af dine vigtige og private papirer.
e-Boks er tilknyttet dit cpr-nummer og følger dig hele livet, -
uanset om du flytter eller skifter e-mail adresse.
Du behøver ikke huske nye adgangskoder for at få adgang til
dine dokumenter. Brug NemID, pinkode eller din netbank til at
logge på e-Boks.
Vælg selv, hvilken post du vil modtage elektronisk
Med ganske få klik vælger du selv
hvilke virksomheder og offentlige myndigheder, du vil modtage
post fra i e-Boks. Virksomhederne kan ikke sende andet materiale
eller reklame uopfordret til dig i e-Boks.
Du behøver ikke at logge dig på e-Boks hver dag for at se,
om der er ny post. I stedet kan du vælge at modtage en besked på
e-mail, når du har modtaget nye dokumenter.
Alle dokumenter sendes elektronisk, som PDF-fil, til din
indbakke i e-Boks. PDF-filerne er magen til de breve, du normalt
ville have modtaget med posten. Du kan let udskrive dem, hvis du
har behov for det.
Sikkerheden er i top
Hos e-Boks har sikkerhed højeste
prioritet, og der tages alle forholdsregler for at sikre
dine informationer. e-Boks er underlagt strenge sikkerhedskrav og
bliver løbende kontrolleret for at leve op til kravene.
Data opbevares i et sikkert datacenter hos KMD, og al
kommunikation mellem dig og e-Boks foregår via en krypteret
forbindelse.
Sådan opretter du e-Boks via din netbank
Du kan nemt og hurtigt oprette dig selv som e-Boks bruger
via din netbank. Det er helt gratis.
Sådan gør du:
- Log på din netbank
- Under menupunktet "Mine konti" vælger du
"e-Boks"
- Følg herefter anvisningerne i vejledningen i e-Boks
- Husk at du selv skal tilmelde de steder, hvorfra du ønsker
at modtage post i e-Boks - f.eks Sparekassen Faaborg
Kontakt os
Kontakt din rådgiver i
Sparekassen Faaborg: