Sparekassen Faaborg Til forsidenKontakt osSitemap
Sådan er dine penge sikret
Dine indlån i Sparekassen Faaborg er frem til og med 30. september 2010 sikret fuldt ud af en statsgaranti. Statsgarantien dækker både forbrugere og virksomheder, hvilket vil sige, at alle simple krav, herunder indlån, er dækket af statsgarantien uanset beløbets størrelse.
 
Fra den 1. oktober 2010
Når statsgarantien udløber den 30. september 2010, er dit indlån dækket af Garantifonden for Indskydere og Investorer op til 100.000 euro, ca. 750.000 kr. pr. person.
 
En konto ejet af to ægtefæller (meddebitor) er dækket med op 2 x 100.000 euro, ca. 1.500.000 kr.
 
Visse "særlige indlån" dækker Garantifonden fuldt ud. Det vil sige, at selvom indlånet overstiger et beløb svarende til 100.000 euro, bliver sådanne indlån dækket af Garantifonden uden fradrag af eventuel gæld til pengeinstituttet.
 
Særlige indlån er blandt andet opsparingsordninger oprettet i henhold til lov som eksempelvis indekskonti, kapitalpensionskonti, selvpensioneringskonti, ratepensionskonti, børneopsparingskonti, boligopsparingskonti, uddannelsesopsparingskonti og etableringskonti.
 
 
Du kan også læse mere om reglerne på www.garantifonden.dk.
 
Ta' en snak med os
Har du spørgsmål i forbindelse med indskydergaranti, er du meget velkommen til at kontakte os.
 
 
 

Kontakt afdeling