Sparekassen Faaborg Til forsidenKontakt osSitemap
Spionprogram angriber din pc
Finansrådet er blevet opmærksom på et særligt ondsindet spionprogram, kaldet Patcher, der er i omløb og i løbet af året har inficeret flere danske pc'er. Patcher florerer igen - denne gang i en ny variant. Finansrådet er bekendt med et begrænset antal forsøg på misbrug.
 
Risikoen ved Patcher
Patcher giver hackere adgang til pc'er, og dette betyder i værste fald, at hackerne kan overtage kontrollen over pc'en. Når først kontrollen er overtaget, kan hackerne kopiere filer og aflure tastetryk. Dermed kan hackerne aflure brugernavne og koder samt hente nøglefiler. Dette kan blandt andet benyttes til at overtage brugerens digitale identitet, som hackerne kan bruge til at overtage brugerens netbank.
 
Tjek om din pc er inficeret med Patcher
Du kan undersøge, hvorvidt pc'en er inficeret med lige netop dette spionprogram ved at benytte et værktøj, som er udarbejdet for Finansrådet af sikkerhedsfirmaet CSIS.
 
Hvis din pc er inficeret
Skulle det vise sig, at pc'en er inficeret, skal du kontakte sparekassen og din Netbank skal spærres. Netbanken må ikke anvendes, før pc'en er renset for spionprogrammet. Det anbefales ligeledes at reinstallere pc'en for at fjerne spionprogrammet.
 
Undgå at blive "smittet"
Hackernes arbejdsmetode er som oftest at lokke brugerne til at besøge usikre hjemmesider eller sende en virus ud i en mail eller lignende. Såfremt pc'en har nogle sårbarheder, kan hackerne lægge en ondsindet kode ind, hvorved de efterfølgende kan kontrollere pågældende pc.
 
For at undgå dette, skal pc'en være beskyttet med firewall og en sikkerhedspakke fra en anerkendt leverandør.
 
Tjek om dine programmer er opdaterede
Desuden er det vigtigt, at samtlige programmer på pc'en er opdaterede med de seneste versioner.
 
Det er muligt at tjekke dette ved at benytte værktøjer på http://www.opdaterdinpc.dk/, som kan lokalisere ikke-opdaterede programmer.
 
 

Kontakt afdeling