De første sparekassers grundidé var at fremme almenvellet for de lavere og laveste samfundsklasser. Dette skulle ske ved at lære dem opsparingens nytte. Det var således "hjælp til selvhjælp", der lå bag ved sparekassetanken.

Faaborg Spare- og Laanekasse blev stiftet 8. oktober 1846. Initiativtager var faaborgkøbmanden August Schrøder, som bragte ideen med sig fra Ærø. 24 borgere i Faaborg (købmænd og håndværkere) bakkede initiativet op og indskød hver 25 rigsdaler som garantikapital. Disse 24 borgere blev sparekassens første repræsentantskab, og August Schrøder blev en af de første direktører - der var tre.

Da alle formaliteter var på plads, kunne Faaborg Spare- og Laanekasse den 26. oktober 1847 åbne for første kontordag i et lejet lokale på byens rådhus på Torvet - den nuværende rets- og arrestbygning. Der var åbent hver tirsdag kl. 11 - 13. Sparekassens første "boks" - en solid jernkiste med 3 låse, en til hver direktør - er i dag et klenodie i sparekassen.

Fra starten var sparekassen både spare- og lånekasse. De første sparekasser drev ikke udlånsvirksomhed, men fik opsparingskapitalen forrentet i Statskassen. Men i Faaborg valgte man at lade pengene arbejde lokalt. "Indretningen", som sparekassen benævntes i byens protokol, voksede støt, og i 1851 kunne den indskudte kapital tilbagebetales de 24 borgere.

1857 - Egen bygning

Ret hurtigt blev pladsforholdene på rådhuset for små, og i 1857 flyttede sparekassen ind i en nyopført gavltakket og statelig bygning på Torvet.

I den forløbne tid siden starten var repræsentantskabets antal svundet ind. I 1866 udvidedes repræsentantskabet til 30 medlemmer, hvoraf 6 skulle være fra oplandet, der hermed blev draget ind i sparekassens ledelse.

Sparekassens fremgang fortsatte, selv om det flere gange trak op med økonomiske kriseskyer. I 1857 stod kunderne i kø for at hæve deres sparepenge, da rygterne svirrede om forestående købmandsfallitter og dermed tab for sparekassen. Handelskrisen var alvorlig nok med mange krak til følge landet over.

Sparekassen red stormen af ved to direktørers hasterejse til København for at rejse kontanter. Sparekassen led dog ikke tab af betydning det år. Også i 1864 og i 1914 var der optræk til lignende tilstande, som også blev overvundet.

I 1864 gemte man - af frygt for de tyske troppers invasion af Fyn - sparekassens værdier i et hemmeligt rum. Da faren var drevet over, lukkede man atter rummet, som dukkede frem under en ombygning i 1920. Det nedlagte dokument kan ses i sparekassen i dag.

1862 - gaveuddeling og lokale støtteforanstaltninger

En virksomhed, der er kendetegnende for sparekassen, er gaveuddeling i "veldægtigt og almengavnligt øjemed". Den begyndte i 1862, hvor der blev givet 200 rigsdalere til anlæggelse af "Voigts Minde" og 50 rigsdalere til en håndværks- og industriudstilling. Gaveuddelingen har siden år for år været en støtte for sparekassens mange foreninger, klubber og andre lokale formål.

1888 - Bygning udvides

Sparekassens støtte vækst fortsatte, og i 1869 trådte den ind i "sparekassemillionærernes" række med et samlet indlån på 1.038.991 rigsdalere og 18 skilling ultimo året.

Men pladsmanglen fulgte med fremgangen. 1888 blev ekspeditionslokalet udvidet med en tilbygning til den gavltakkede bygning. Det holdt til 1920, hvor en naboejendom (nuværende restaurant "Ved Brønden") indrettedes med diverse kontorer samt boks og arkiv i kælderen. Udvidelsen var færdig til sparekassens 75-års jubilæum i 1921. I jubilæumsåret udgjorde indlånskapitalen 18,7 mill. kr. fordelt på næsten 14.000 konti. Der var dengang 10 ansatte og 3 direktører.

De gamle hajskindsprotokoller ført med pen og blæk og brugt helt til 1948, opbevares stadig i sparekassens eget museum. Men allerede omkring 1913 indførte sparekassen, vistnok som en af de første sparekasser, maskinbogholderi. En Remington skrive- og regnemaskine til uddrag af protokollerne ved rentetilskrivninger og ved årsopgørelse. Regnskabsåret gik dengang fra 1. april til 31. marts. En tilsvarende maskine fra 1929 opbevares stadig i sparekassen.

1896 - 50-års jubilæum

Sparernes tilgodehavende udgør 6.448.000 kr. Foruden 3 direktører var der ansat en bogholder, 2 assistenter og 1 bud.

1941 - Nyt hovedsæde og de første filialer

Pladsforholdene i det gamle hovedsæde på Torvet var efterhånden blevet for trange og utidssvarende, og da lejlighed bød sig i 1938, da ejendommen Torvet 6 blev til salg, slog sparekassens ledelse til med henblik på at bygge et nyt hovedsæde. I 1939 blev den oprindelige ejendom på Torvet 6 revet ned, og nybyggeriet kunne gå i gang. Byggeriet løb dog ind i forskellige vanskeligheder, såsom den meget hårde vinter 1939/40 samt besættelsen i april 1940. Men knap et år efter den tyske besættelse, nemlig den 7. april 1941, kunne sparekassen officielt indvie det nye hovedsæde i Faaborg. Sparekassens bygning var arkitektonisk meget moderne og skilte sig ud fra de øvrige bygninger på Torvet med sin fine "funktionalistiske" facade.

For bedre at kunne fastholde sit markedsområde i konkurrence med Odense, blev der i 1941 oprettet filialer i Brobyværk og Korinth. Det var under krigen, og transporten til og fra afdelingerne skete med jernbanen.

I 1944 åbnedes afdeling i Vester Aaby. I 1946 i Jordløse og i 1947 i Vester Hæsinge. Alle afdelinger havde til huse i lejede lokaler. Personalet bestod af en afdelingsleder fra hovedkontoret og en lokal kasserer, ofte den stedlige mejeribestyrer.

1946 - 100 års-jubilæum

8. oktober 1946 - endnu i skyggen af 2. verdenskrig - fejrede sparekassen et beskedent 100-års jubilæum med oprettelse af Studielegatet af 1946 med 40.000 kr. som grundkapital. Grundkapitalen er senere blevet forøget flere gange. De ydede studielån er rentefrie.

Ultimo jubilæumsåret var indlånskapitalen 30,4 mill. kr. fordelt på 17.574 konti. Der var 16 ansatte og 3 direktører.

1957 - Maskinbogføring og Sparekassernes Datacentral

Den daglige rutine med tre direktørers nærværelse varede næsten til 1951, da den første sparekasseuddannede direktør, Aage Næsgaard, overtog den daglige ledelse. Og nu kom der mere gang i moderniseringen af sparekassens bogholderi. I 1957 var den helt overgået til maskinbogføring på løse kort, og fra 1966 skete bogføringen via Sparekassernes Datacentral i Odense.

1959 - Filialkrig

"Den fynske filialkrig" gav stødet til oprettelse af en filial i Horne i 1959, som senere blev afløst af Sparebussen, der i maj 1960 for første gang kørte ud til 11 faste holdepladser i oplandet.

Også byens øvrige pengeinstitutter deltog i "krigen", og filialdækningen i oplandet medførte f.eks., at der i Vester Aaby var fem bank- og sparekassefilialer! Sparekassen Faaborg er nu også dér alene.

Et vist filialsamarbejde mellem Sparekassen Fyn og andre fynske sparekasser resulterede i, at Jordløse afdelingen en overgang var fællesfilial med Sparekassen Fyn.

1970 - Enmandskasser

I 1970 blev enmandskassesystemet indført på hovedkontoret, samtidig med de gamle kontormøbler fra 1940 blev udskiftet med moderne NOBØ-møbler. Og med denne nyindretning var sparekassen klar til at fejre sin 125-års fødselsdag i oktober 1971. Den blev markeret i en uge med diverse arrangementer og en forhøjelse af Studielegatet og Fonden til Bevaring af ældre Bygninger med hver 125.000 kr.

Ultimo jubilæumsåret havde sparekassen et indlån på 93,3 mill. kr. fordelt på 20.370 konti. Sparekassen rangerede da som nr. 31 blandt landets 285 sparekasser, regnet efter indlånskapital. Der var 30 ansatte og 1 direktør.

I jubilæumsåret blev der åbnet filial i Højrup. Den blev senere ændret til holdeplads for Sparebussen.

1974 - On-line

I 1973 samler Sparekassernes Datacentral, som siden stiftelsen i 1963 havde fungeret med regionale centre (bl.a. et i Odense) sine aktiviteter i København, og i 1974 ændredes sparekassens bogholderi- og kassesystem til ON-line og "real-tid".

1974 - Indskyderdemokrati

1960-erne var præget af en voldsom aktivitet, der stillede store krav til pengeinstitutterne. Sparekasserne var underkastet en lov, der hindrede dem i at konkurrere på lige fod med bankerne. De pressede derfor mere og mere på for at få løsnet de snærende bånd.

Endelig i 1974 - efter et overraskende forsøg på fusion af Privatbanken og Sparekassen Nordjylland - tog Folketinget konsekvensen heraf og vedtog en ny fælles bank- og sparekasselov. Sparekasserne blev nu helt ligestillede med bankerne. Eneste forskel var ejerforholdet. Bankerne var aktieselskaber, mens sparekasserne var selvejende institutioner.

Samtidig indførte loven indskyderdemokratiet i ikke-garantsparekasser i stedet for den udemokratiske, selvsupplerende ledelsesform. Sparekassen Faaborg valgte indskydersparekasseformen, hvor det var indskyderne, der hvert 4. år valgte sparekassens øverste ledelse: repræsentantskabet. Det første valg afholdtes i 1976 med mange nye ansigter i repræsentantskabet til følge.

Samme år fratrådte A. Næsgaard som direktør, og blev afløst af J. Møhring Madsen, der kom fra Sparekassen Sydjylland.

1977/79 - Modernisering af filialerne, nyt navn og ny direktør

I Horne blev der igen fast filial i 1977, og hermed påbegyndtes en modernisering af filialerne, som efterhånden fik onlineterminaler og heldagsåbent.

Sparekassen ændrede navn til Sparekassen Faaborg, ligesom den enkelte filial fik navn efter lokaliteten.

Den røde prik blev som hos mange andre sparekasser en del af sparekassens logo i stedet for den bredkronede eg.

J. Møhring Madsen forlod sparekassen i 1979, og ny direktør blev Preben Lykkegaard, der tiltrådte 1. april 1980.

1980/81 - Kanneworffs Gård renoveret

Forbygningen på den gamle købmandsgård på Torvet 8, som Sparekassen erhvervede i 1965 for at sikre sig, at der ikke kom naboskab af et andet pengeinstitut, blev nu fuldstændig renoveret og ført tilbage til slutningen af 1700-tallet. Der blev lavet parkeringsplads i den gamle have med indkørsel fra Grønnegade. Kanneworffs Gaard stod færdig i 1981.

1980/1983 - Finansieringsselskabet Faaborg og Regional Leasing Fyn

I 1980 blev pantebrevshandel og kontraktfinansiering lagt over i det af sparekassen 100% ejede Finansieringsselskabet Faaborg A/S (nu FaaborgFinans A/S), der i dag har domicil på Markedspladsen 15, nær Herregårdscentret i Faaborg.

Også på leasingmarkedet var sparekassen hurtigt med, idet den i 1983 sammen med Middelfart Sparekasse og Svendborg Sparekasse startede Regional Leasing Fyn A/S (nu Leasing Fyn Bank A/S), der i dag har kontor i Havnegade og - som navnet indikerer - nu også driver factoringvirksomhed.

1984 - Nyindretning og TP2

En gennemgribende ombygning af hele hovedkontoret med bl.a. ny facade og indretning af 1., 2. og 3. sal til kontorer og mødelokaler stod færdig i 1984 samtidig med overgang til nyt edb-system benævnt TP2.

Olivetti onlineterminal nr. 100 i Danmark blev installeret i Faaborg og markeret med en fornem reception i sparekassen med deltagelse af Olivettis direktør fra Italien.

Den røde prik i sparekassens logo blev udskiftet med det røde S, som af S-sparekassernes markedsbureau, Fælles Markedsføring, er lånt fra de tyske sparekasser.

1987 - Invest Faaborg og ny filial i Odense

Som et nyt investeringstilbud til kunderne blev det senere børsnoterede Invest Faaborg A/S (nu Regional Invest Fyn) dannet af sparekassen i 1987.

Med henblik på øgede indtjeningsmuligheder rykkede sparekassen samme år ind i Odense området og åbnede filial på Filosofgangen. Senere, i 1990, flyttedes filialen til dens nuværende placering på hjørnet af Kirkegårds Allé og Søndergade.

Yderligere blev filialdækningen udbygget med en ny filial i Allested-Vejle.

1988 - Assens-fusionen

Tidernes ugunst for pengeinstitutterne trak fusionsspor landet over, og det medførte, at Assens nu også kom ind under sparekassens interesseområder, idet den nødlidende Haandværkersparekassen i Assens med en filial i Ebberup fusioneredes med Sparekassen Faaborg i 1988.

Voksende aktivitet gjorde pladsmanglen stadig aktuel, og efter en nænsom restaurering med respekt for husets særpræg kunne den gamle lagerbygning i Kanneworffs Gaard tages i brug i 1988.

1989 - Ejendomshuset SPAR FYN

Også på andre områder tog sparekassen nye initiativer i konkurrencen med de store landsdækkende pengeinstitutter. Med oprettelse af Ejendomshuset SPAR FYN A/S i 1989 blev en række ejendomsmæglere i sparekassens markedsområde knyttet til sparekassen, som dermed kunne tage konkurrencen op inden for denne del af det finansielle marked. Mæglervirksomheden drives i dag som et datterselskab af Sparekassen og kaldes Bolig Fyn.

1990 - Haarby filial

Som en naturlig konsekvens af sin tilstedeværelse i Assens-området åbnede sparekassen i 1990 filial i Haarby i en nyopført moderne bygning. Samtidig ændredes filialen i Jordløse til busholdeplads, og som konsekvens heraf blev busholdepladsen i Bøjden nedlagt.

1990 - Aktieselskab

En ændring i bank- og sparekasseloven i 1989 fjernede den sidste forskel mellem banker og sparekasser, nemlig ejerforholdet. Sparekasser kunne nu være aktieselskaber og på lige fod med banker skaffe sig kapital via Fondsbørsen.

For at sikre sin fremtidige vækst valgte sparekassen derfor A/S-formen. Og nu - ikke mindst - kunne kunderne som aktionærer i højere grad samles omkring deres lokale pengeinstitut.

1992/93 - dele af Varde Bank overtages

Varde Bank var i vinteren 1992/93 kommet i økonomiske problemer, og i den forbindelse overtog Sparekassen Faaborg dele af kundeengagementer og forretninger i Varde Banks Odense afdeling. I alt blev der overført 60-70 mio. kr. i indlån og et tilsvarende beløb i udlån.

1996 - 150-års jubilæum, aktiekapitaludvidelse og nye filialer

8. oktober 1996 kunne Sparekassen officielt fejre sit 150-års jubilæum. Jubilæet blev på mange måder og ved utallige tiltag i lokalsamfundet markeret på festligste vis.

Ledelsen besluttede - som en del af jubilæumsaktiviteterne - at udvide aktiekapitalen ved i oktober måned at indbyde til tegning af nom. 25 mill. kr. nye aktier samt at tilbyde medarbejderne en særlig medarbejderaktieordning, som efter reglerne skulle båndlægges i 5 år.

Sidst på året åbnede Sparekassen to nye filialer i sit primære vækstområde, Odense, nærmere bestemt i Dalum og Næsby. Filialerne var opbygget efter det nye Penge&Bolig koncept, hvor der i samme bygning var både en sparekassefilial og en ejendomsmæglerbutik.

I jubilæumsåret var koncernens ordinære resultat før skat på 84 mill. kr., hvilket indtil videre var det bedste i koncernens historie. Indlån var på 1,3 mia. kr. og udlån på knap 1,5 mia. kr. Der var 152,5 ansatte og 1 administrerende direktør i Sparekassen Faaborg Koncernen.

1998 - Sparebussen og ombygning i Haarby

Sparebussen, som havde kørt sin rute i land- og yderområder gennem snart 40 år, stod foran at skulle udskiftes, og bestyreren ønskede at gå på efterløn. På baggrund heraf, samt at ledelsen nok fandt, at tiden var løbet fra en filialdækning på denne måde, blev den tunge beslutning truffet, at sparebussen skulle indstille sit virke.

Den 8 år gamle filial i Haarby blev ombygget og omdannet til en Penge&Bolig butik.

1999 - Kollegiebyggeri, ekspansion i Odense og etablering af Erhvervscentre

I samarbejde med Middelfart og Svendborg sparekasser opførte Sparekassen et kollegium i Aarhus kaldet Sparekassekollegiet. Kollegiet var forbeholdt de 3 sparekassers unge kunder, som skulle bruge en bolig i forbindelse med videregående uddannelse i Aarhus.

Sparekassen ekspanderede yderligere i Odense ved opførelse af en ny Penge&Bolig butik i Hjallese.

Endvidere blev det besluttet at udskille erhvervskundeafdelingerne fra privatkundeafdelingerne. Der blev etableret 3 selvstændige profitcentre, henholdsvis ErhvervsCenter Faaborg, ErhvervsCenter Assens og Erhvervscenter Odense.

2000 - nyt markedsområde og nye filialer

Sparekassen besluttede at udvide markedsområdet ved at bevæge sig længere ind på Midtfyn. Der blev åbnet en Penge&Bolig butik i Ringe.

Endvidere blev der opført en ny filial i Faaborg i Herregårdscentret, som i dag huser Erhvervscenter Faaborg samt en privatkundeafdeling.

2001 - nye filialer og ny organisation

Som et nyt skud på stammen af Penge&Bolig butikker i Odense blev der etableret sparekassefilial og mæglerbutik Kochsgade. Sparekassen havde nu i Odense afdelinger i alle "verdenshjørner" samt i byens hjerte.

Siden etableringen i Odense i 1987 og fusionen med Haandværkersparekassen i Assens i 1988 havde Sparekassen fungeret som 3 forholdsvis selvstændige regioner, nemlig Faaborg, Assens og Odense, der kunne trække på en fælles økonomi-/stabsfunktion. Nu virkede denne organisering ikke længere tidssvarende, så regionsstrukturen blev nedlagt, og Sparekassens forretnings-/funktionsområder blev samlet i 3 ansvarsområder: Erhvervskunder, privatkunder/forretningsudvikling samt økonomi. De blev udnævnt 3 vicedirektører til at varetage hver sit ansvarsområde.

Sparekassen gjorde sidst på året sit indtog på Østfyn, idet der dukkede en mulighed op for at starte sparekassefilial i lejede lokaler i Ferritslev. Grundet fusioner i den finansielle sektor stod byen pludselig uden pengeinstitut, og efter en kontakt til Sparekassen kom der altså igen liv i de lokaler, der hidtil havde betjent byens borgere med finansielle ydelser.

2002 - organisationstilpasning og endnu et kollegiebyggeri

Organisationen havde fundet sine ben at stå på oven på ændringen året før. Halvårsresultatet for 1. halvår 2002 viste dog, at indtjeningen ikke kunne stå mål med omkostningerne. Det var derfor nødvendigt med en mindre personalereduktion - den første i Sparekassens historie.

Efter et langt og sejt forløb var det lykkedes at finde en byggegrund i København, hvor der kunne opføres et Sparekassekollegium i samarbejde med Middelfart og Svendborg sparekasser. Kollegiet, som har plads til 64 studerende i 1-værelses lejligheder, stod klar til indflytning sidst i september.

2003 - Udviklingsprojektet "Fra Sparekassekultur til salgskultur"

Det besluttedes i foråret at etablere en erhvervsafdeling under ErhvervsCenter Faaborg, som skulle tage sig af Ringe-området, især inden for opsøgende salg. Senere på året viste det sig mere hensigtsmæssigt at etablere afdelingen som et selvstændigt erhvervscenter placeret i Ringe, hvilket trådte i kraft primo det følgende år.

I lighed med 2001 modtog Sparekassen en opfordring fra et lokalområde, som ikke længere havde noget pengeinstitut, om at etablere filial her. Denne gang var det Højby, og da det var muligt for Sparekassen at finde egnede, lejede lokaler i hjertet af Højby, blev der den 4. september indviet en filial i Højby som en satellitfilial af Hjallese.

Der blev truffet beslutning om at udfase Penge&Bolig konceptet og fremover markedsføre Sparekassen og Bolig Fyn hver for sig.

Vigtigheden af at skabe indtjening og vækst, herunder få tilgang af nye kunder, samt at kunne holde på de bestående kunder bevirkede, at det i 2. halvår blev besluttet at igangsætte en salgsuddannelse af alle medarbejdere i Sparekassen under udviklingsprojektet "Fra Sparekassekultur til salgskultur". Uddannelsen fortsatte ind i det følgende år.

2004 - konsolidering i Sparekassen - gunstig kursudvikling

Efter flere år med åbning af nye afdelinger og forskellige udviklingsprojekter blev 2004 det år, hvor Sparekassen valgte at konsolidere sig. For så vidt angik de nye afdelinger, så skulle Højby, Ringe, Ferritslev og Kochsgade bidrage positivt til driften, inden man begyndte at se sig om efter muligheder for nye filialetableringer. Inde i billedet omkring nye filialetableringer var også en afventen af udfaldet af de kommunesammenlægninger, som var undervejs.

Kursudviklingen på Sparekassens aktie var - i lighed med aktier i øvrige lokale og regionale pengeinstitutter - inde i en forrygende udvikling - næsten en himmelflugt. At Nykredit i 2003 havde købt Totalkredit og herved forgyldt aktionærkredsen i Totalkredit (lokale og regionale pengeinstitutter) bidrog i væsentlig grad til den gunstige kursudvikling. Sparekassen oplevede flere gang i årets løb at være blandt de 5 bedst placerede pengeinstitutter med hensyn til afkast på aktien.

2005 - rekordresultater og nyt udviklingsprojekt "Fælles Fremtid"

Blev året, hvor Sparekassen opnåede rekordresultater såvel ved halvåret som ved afslutning af årsregnskabet 2005. Kursen på Sparekassens aktie fortsatte sin forrygende udvikling og havde ved årets slutning en kursværdi af 2.800 kr.

I løbet af foråret igangsattes et organisationsudviklingsprojekt bl.a. med henblik på at få fastlagt Sparekassens vision frem til 2010. Som en udløber af projektet besluttedes det i november at etablere en central udviklingsfunktion, og organisationen opdeltes herefter i 4 hovedansvarsområder bestående af erhvervskundeområdet, privatkundeområdet, økonomiområdet og som det nye udviklingsområdet. Projektet fortsatte ind i det følgende år.

2006 - ny filial - nyt logo - ny kommunikationsstrategi - nyt rekordresultat

I marts måned åbnede Sparekassen sin filial nr. 20 i Bolbro, et forstadskvarter til Odense. Filialen kom rigtig godt fra start. Som afslutning på organisationsudviklingsprojektet, FÆLLES FREMTID, blev Sparekassens nye logo og nye kommunikationsstrategi sammen med Vision 2010 og et sæt nye leveregler introduceret for medarbejdere og bestyrelse/repræsentantskab i maj/juni. I det nye - mere tidssvarende - logo var det røde "S" udgået og Faaborg fremhævet.

Flere gange i løbet af året opnåede Sparekassen positiv omtale i medierne og blev bl.a. omtalt som et af de bedste værdiskabende pengeinstitutter de seneste 10 år samt på Fyn kåret som den 4. bedste indtjenende virksomhed.