På et rentetilpasningslån tilpasses renten løbende markedsrenten. Det betyder, at renten ændrer sig fra rentetilpasningsperiode til rentetilpasningsperiode. Hvor ofte renten tilpasses afhænger af, hvilken type rentetilpasningslån man har valgt.

 

Lavere ydelse 

Ydelsen på et rentetilpasningslån er normalt lavere end på et fastforrentet lån. Det er imidlertid værd at være opmærksom på, at den lavere rente ikke opnås uden omkostninger. Som låntager påtager du dig ekstra risici både med hensyn til ydelserne på lånet og restgælden.

 

Ydelserne kan stige 

Hvad ydelserne angår, er risikoen, at ydelserne på rentetilpasningslånet vil stige, hvis renten stiger. Kraftige rentestigninger vil således føre til betydelige stigninger i ydelsen på lånet. Restgældsrisikoen skyldes, at der ikke er sammenhæng mellem indfrielsesværdien af rentetilpasningslånet og den generelle udvikling i ejendomspriserne. Et stigende renteniveau vil normalt medføre, at ejendomspriserne falder. Dette behøver ikke at få den store betydning med et fastforrentet lån. Her vil det stigende renteniveau som nævnt betyde, at de bagvedliggende obligationer falder i kurs, så det beløb, man skal betale for at indfri lånet, samtidig bliver mindre. I takt med at huspriserne falder, bliver ens lån altså billigere at indfri.

 

Det tilsvarende gælder ikke for et rentetilpasningslån. Her vil kursudsvingene på de bagvedliggende obligationer være noget mindre, uanset eventuelle stigninger i det generelle renteniveau i samfundet. Det betyder, at indfrielsesværdien ikke påvirkes så meget i en situation, hvor renterne stiger, og huspriserne falder. Værdien vil altså ikke følge i samme takt med huspriserne ned, og derved kommer indfrielsesværdien på et rentetilpasningslån til at udgøre en større andel af den faldende huspris, end tilfældet er for et fastforrentet lån. Med et rentetilpasningslån risikerer du altså, at friværdien i ejendommen bliver mindre i tilfælde af en rentestigning.

 

Tommelfingerregel

Da rentetilpasningslån har de ovenfor nævnte risici, er det en god "tommelfingerregel", at man ikke bør optage et rentetilpasningslån, der er større, end at man kan klare at betale ydelsen på et fastrentelån med tilsvarende løbetid. På den måde sikrer man sig, at man har et økonomisk råderum, som kan blive nyttigt, hvis rentestigninger gør, at ydelsen stiger.

 

Valg af rentetilpasningsperioder

Vælger du at finansiere dit boligkøb med et rentetilpasningslån, skal du tage stilling til, hvor ofte renten skal tilpasses. De mest udbredte rentetilpasningslån har årlige tilpasninger til markedsrenten, men der er også mulighed for at vælge 2,3, 5 eller op til 10 år mellem hver rentetilpasning. Jo længere der går mellem rentetilpasningerne, jo mere stabil ydelse opnår du, men normalt er renten også højere jo længere der er mellem hver rentetilpasning.