Med dankortet har du altid "penge på lommen" også
udenfor Sparekassen Faaborgs åbningstid. Dankortet kan benyttes
til betaling i langt de fleste butikker og til at hæve kontanter
med i alle danske pengeautomater.
Du kan også bruge Dankortet til betaling ved køb af varer på
internettet - denne betalingsmåde er i de fleste tilfælde
billigere end at få de bestilte varer fremsendt pr.
efterkrav.
Hæve og forbrugsgrænser
Indenfor Sparekassens Faaborgs åbningstider kan du hæve op
til kr. 15.000 pr. døgn i vores pengeautomater.
Udenfor Sparekassen Faaborgs åbningstid kan du hæve op
til kr. 6.000 pr. døgn i pengeautomaterne.
Du kan hæve op til kr. 6.000 pr. døgn i andre sparekassers
(SDC) pengeautomater. I øvrige
pengeinstitutters pengeautomater kan du hæve op til kr.
2.000 pr. døgn.
Udskiftning af kort
Når du får udskiftet dit Dankort, eller VisaDankort, får det
nye kort et nyt kortnummer. Hvis du har anvende dit gamle kort
til fremtidige løbende betalinger som f.eks. forbrug på brobizz,
tidsskriftabonnementer og mobil-parkeringsløsninger, er det
vigtigt, at du oplyser dit nye kortnummer til disse
forretninger.
Forbrugsgrænser i forretninger
Når du benytter kortet hos betalingsmodtagere, der
overvejende tilbyder spil og væddemål, herunder kasinoer,
forhandlere af lotterisedler, væddeløbsbaner og lignende, kan der
være en begrænsning i brug af kortet på kr. 5.000 pr. døgn. I
øvrige forretninger er der ingen forbrugsgrænse.