Med VISA Dankort får du et nyttigt kort på hånden, når du
skal ud at rejse. Kortet kan bruges i hele verden i
pengeautomater og i butikker, der skilter med det. Det betyder,
at du ikke behøver at tage større beløb med på dine udlandsture
end højst nødvendigt.
Også ved handel på internettet åbner landets grænser sig for
dig, når du har et VISA Dankort.
Hæve og forbrugsgrænser
Du kan højest hæve/forbruge valuta svarende til kr. 20.000 i
løbet af en 30 dages periode, og du kan højest hæve valuta
svarende til kr. 2.000 pr. døgn (dansk tid).
Udskiftning af kort
Når du får udskiftet dit Dankort, eller VisaDankort, får
det nye kort et nyt kortnummer. Hvis du har anvende dit gamle
kort til fremtidige løbende betalinger som f.eks. forbrug på
brobizz, tidsskriftabonnementer og
mobil-parkeringsløsninger, er det vigtigt, at du oplyser
dit nye kortnummer til disse forretninger.
Spil og lotteri
Når du benytter kortet hos betalingsmodtagere, der
overvejende tilbyder spil og væddemål, herunder kasinoer,
forhandlere af lotterisedler, væddeløbsbaner og lignende, kan der
være en begrænsning i brug af kortet på kr. 5.000,00 pr.
døgn.
Omregningskurs i udlandet
Når du bruger dit kort i udlandet, kan du risikere at blive
spurgt, om du ønsker at betale/hæve i lokal valuta eller
DKK. Vælger du lokal valuta, vil omregningen til DKK ske når
beløbet bliver hævet på din konto, og til følgende
omregningskurs:
Dagligt noterede europæiske valutaer: Nationalbankens
opgivne middelkurs på ekspeditionsdagen i PBS tillagt 1 %.
Andre noterede valutaer: Nationalbankens opgivne middelkurs
på ekspeditionsdagen i PBS tillagt 1,5%.
Vælger du DKK, vil forretningen/pengeautomaten straks
omveksle beløbet i lokalvaluta til DKK til en kurs fastsat i
udlandet.
Sparekassen anbefaler, at du altid gennemfører betaling i
udlandet i den lokale valuta, da kursen der anvendes i
forretninger og pengeautomater i udlandet, typisk er dårligere
end omvekslingskursen i Danmark.