Når du skal investere dine penge, kan du med fordel benytte
en investeringsforening. Sparekassen Faaborg samarbejder med de
to investeringsforeninger: Sparinvest og BankInvest.
De to foreninger supplerer hinanden godt, når det kommer til
opfyldelsen af dine investeringsønsker, uanset om det er din
pensionsopsparing eller frie penge, du investerer.
Større spredning - lavere risiko
Generelt gælder det, at du ved at benytte en
investeringsforening minimere din risiko, fordi
investeringsforeningen spreder investeringerne over flere lande,
brancher og værdipapirer. Samtidig bestemmer du fuldstændig selv,
hvilke investeringsområder du vælger.
Du kan frit vælge mellem foreningernes mange muligheder.
Dermed får du adgang til markeder og lande, hvor netop
foreningernes viden gør, at du sammen med afdelingens andre
investorer kan få del i den forventede udvikling, men med lavere
risiko på grund af foreningens mulighed for at sprede sine
investeringer.
Billigere og mere stabilt
Fordi man i en investeringsforening er mange sammen, er det
samlede investeringsbeløb større. Dermed kan der købes flere
forskellige aktier og obligationer. Det mindsker risikoen og
giver alt andet lige mulighed for et mere stabilt og sikkert
afkast.
Det er samtidig en billigere måde at investere på. Du skal
ikke selv købe hvert enkelt værdipapir, men kan nøjes med at købe
investeringsbeviset og opnå ejerskab af mange værdipapirer. Med
hensyn til beskatning gælder generelt, at du beskattes
fuldstændig ligesom hvis du selv havde købt de underliggende
aktiver.
Kontakt os
Kontakt din rådgiver i Sparekassen Faaborg:
|
Find medarbejder
|