Sparekassen Faaborg Til forsidenKontakt osSitemap
Hvis uheldet er ude
farogborn
 
Din pensionsordning er typisk sammensat af to ting: opsparing og forsikring. Opsparingen sigter på at give dig et større økonomisk råderum, når du trækker dig tilbage. Forsikringen dækker, hvis tingene ikke går som planlagt, og du bliver ramt af en ulykke, sygdom eller død.
 
I Sparekassen Faaborg kalder vi pensionsforsikringerne "Letsikring". Forsikringen kan deles op i to kategorier. En der dækker, hvis din erhvervsevne som følge af sygdom eller ulykke bliver nedsat, og en der sikrer dine efterladte, hvis du dør.
 
Hvis du mister erhvervsevnen 
Bliver du udsat for en ulykke eller sygdom, kan det påvirke din evne til at arbejde. Det kan have stor betydning for din økonomi og hverdag. At miste en arbejdsindtægt vil for mange familier betyde økonomisk ruin. Investeringer som bolig og bil er som regel lagt an på, at man har et arbejde. De økonomiske problemer kommer således ud over tabet af erhvervsevnen. Med en forsikring mod tab af erhvervsevne sikrer du dig selv og din familie mod ubehagelige overraskelser, hvis uheldet er ude.
 
Hvis du dør
Det samme gælder, hvis du dør, inden du skal på pension. Med en livsforsikring sikrer du dine efterladte, så de kan opretholde levestandarden, blive boende i huset og beholde bilen. Der er nemlig ingen offentlig støtte, hvis familien mister en arbejdsindtægt på grund af dødsfald.
 
Forsikringerne tegnes i samarbejde med Letsikring.
 
Kontakt os
Kontakt din rådgiver i Sparekassen Faaborg:
 
Klik
 Find medarbejder
 
 
 

Kontakt afdeling

Bestil møde
- -